søndag den 16. december 2012

Avocado/bønnesalat

Denne salat er super lækker, nem og simpel, hvilket jeg sætter stor pris på. Og så er det fedt med en variation fra de klassiske salater man altid laver.
Jeg bruger bønner fra frost, men tror friske bønner ville gøre sig fantastisk i denne salat - synes der er mere smag og bid i de friske :)

Ingredienser:
2 håndfulde bønner
1 avocado
1 peberfrugt
½ rødløg

Fremgangsmåde:
Bruger du frosne bønner så tø dem op ved at hælde kogende vand over til de netop er optøet, så de så vidt muligt stadig har bid. Bruger du friske hælder du ligeledes kogende vand over, til de er som du kan lide dem. Avocadoen skal gerne være moden og blød, så bliver salaten bedst. Den deles og skæres i tern; jeg halverer altid avocadoen, fjerner stenene, skærer tern ned i avocado-halvdelen og presser ternene ud ved at klemme sammen, som når du presser en appelsin. Sådan synes jeg det er lettest :) Peberfrugt udkernes og skæres i tern og rødløg hakkes fint/groft efter smag. Blandes sammen.

Jeg serverer salaten med en olie/eddikedressing af olivenolie og balsamico :) Passer rigtig godt til stort set al slags kød. Jeg vil især bruge den med kylling og fisk. Enjoy!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar