onsdag den 19. december 2012

Raw brownie - sund snack

Jeg er fuldstændig tosset med kage, slik og stort set altid usundt. Og det kan altså godt være svært at holde sig fra! Men det viser sig jo desværre også på kroppen, hvis man i en periode har spist lidt for meget af det dårlige :) En ting er vægten - det er jo et mængdespørgsmål - men en anden ting er hvordan kroppen har det. Spiser jeg for meget usundt bliver jeg træt, lad, mit overskud forsvinder og min hud reagerer også voldsomt på det for tiden. Derfor leder jeg altid efter sundere alternativer. Som denne lækre raw brownie!

Det skal lige nævnes, at trods denne brownie kun indeholder gode råvarer, og derfor er ganske sund, er den altså stadig noget af en kaloriebombe og man kan altså ikke spise af den i uanede mængder. Den er bare bedre end hvad man ellers ville fylde sig med, da man ikke får alt det raffinerede sukker og hvide mel :)

Opskriften har jeg fundet her: http://www.rawfoodopskrifter.dk/raw-brownie-med-valnoedder. Denne er med kokos, hvilket jeg elsker. Der er et hav af opskrifter på nettet, så find din favorit. Jeg lavede en lidt ændret og mindre portion, idet jeg næsten ikke havde nogen nødder i mit køkken, og derudover brugte jeg hverken honning eller sødemiddel, da jeg synes dadlerne søder rigeligt;

6 friske dadler
en lille håndfuld hakkede mandler
2 spsk kakaopulver
2 spsk kokosmel

Alle ingredienser blendes til dadlerne er blevet findelt og det hele er blevet en klæbrig masse. Formes til et kagestykke eller rulles til kugler.

Man kan eventuelt bruge dette som en alternativ havregrynskugle, og rulle massen til kugler der derefter kan rulles i kokosmel, kakao, lakridspulver eller andet. Kan ganges op og ændres efter behov :) frem over vil jeg også komme lidt grofthakkede nødder i til sidst, samt prøve med andre former for nødder. Måske i får et nyt indlæg med lidt variationer en gang :)




Sennep/ingefær-marineret kalkunbryst

Kalkunbryst i filetter købt i fx fakta kan godt blive lidt tørt og kedeligt når det steges. Med en marinade kan det blive en hel anden og smagfuld oplevelse.

Jeg er fuldstændig tosset med denne sennep:




og har i lang tid ledt forgæves efter den. Men den anden dag faldt jeg over den i føtex og købte den med det samme - den kan simpelthen bruges i alt og smager så godt. Her har jeg brugt den i en marinade med frisk ingefær. Ingefær er godt for meget, blandt andet beskytter det kredsløbet mod åreforkalkning, er godt mod ledsmerter, afhjælper kvalme og siges at være god mod forkølelse(1) :)
I marinaden kan man selvfølgelig også udelade ingefær, hvis man ikke er til det, eller benytte sin egen yndlingssennep.

Marinade til ca 400 g kød:
2-3 tsk sennep (alt efter smag)
2 spsk olivenolie
Frisk, finthakket ingefær efter smag; jeg brugte ca 10 g
salt
peber
krydderier efter smag; jeg brugte kun paprika

Marinaden blandes sammen i en pose, og kalkunbryst kommes heri og gnides godt rundt, til alle stykker er godt marineret. Lad kødet stå og trække så længe du har tid - jeg plejer mellem 5-30 minutter alt efter hvor hurtigt det skal gå :) Steges til kødet er færdigt.

Her har jeg serveret det med en avocado/bønnesalat. Resterne er gode i madpakken :) Prøv også marinaden til andre kødtyper, fx kyllingebryst eller svinekoteletter. Bon apetit :)





(1) kilder til ingefær:

søndag den 16. december 2012

Avocado/bønnesalat

Denne salat er super lækker, nem og simpel, hvilket jeg sætter stor pris på. Og så er det fedt med en variation fra de klassiske salater man altid laver.
Jeg bruger bønner fra frost, men tror friske bønner ville gøre sig fantastisk i denne salat - synes der er mere smag og bid i de friske :)

Ingredienser:
2 håndfulde bønner
1 avocado
1 peberfrugt
½ rødløg

Fremgangsmåde:
Bruger du frosne bønner så tø dem op ved at hælde kogende vand over til de netop er optøet, så de så vidt muligt stadig har bid. Bruger du friske hælder du ligeledes kogende vand over, til de er som du kan lide dem. Avocadoen skal gerne være moden og blød, så bliver salaten bedst. Den deles og skæres i tern; jeg halverer altid avocadoen, fjerner stenene, skærer tern ned i avocado-halvdelen og presser ternene ud ved at klemme sammen, som når du presser en appelsin. Sådan synes jeg det er lettest :) Peberfrugt udkernes og skæres i tern og rødløg hakkes fint/groft efter smag. Blandes sammen.

Jeg serverer salaten med en olie/eddikedressing af olivenolie og balsamico :) Passer rigtig godt til stort set al slags kød. Jeg vil især bruge den med kylling og fisk. Enjoy!



mandag den 10. december 2012

Krydret asiatisk inspireret kyllingesuppe

Når vejret er koldt som nu, sneen falder og der ser sådan ud uden for ens vinduer...:



...er det godt med en god, stærk, varm suppe at varme sig på. Fyldt med chili og ingefær der sætter gang i forbrændingen og giver varme i hele kroppen!

Ingredienser:
Frisk ingefær
Frisk chili
Rød peberfrugt
evt hvidløg
En dåse Coop Orientalske Grøntsager (se billede)
Kyllingebryst
En buillonterning - grøntsags eller hønskekød alt efter smag; eller halvt af hver.
Krydderier efter smag; karry, en smule tandoorikrydderi, samt cayennepeber er hvad jeg har valgt denne gang.



 Kyllingen kogte jeg først for sig. En smule af kyllingevandet kom jeg i en ny gryde sammen med ½ l kogende vand og en buillonterning og rørte rundt til terningen var opløst. Herefter  hakkede jeg chili og ingefær - tilsæt mængde efter smag; jeg brugte en hel frisk chili og to ½cm tykke skiver af en ingefær og min suppe blev spicy :) Dette kommes i gryden med hakket peberfrugt og kyllingen skåret i tern. Grøntsagerne fra dåsen kommes også i - denne dåse er jeg helt tosset med. Majs, bønnespirer, bambusskud (mmh), lidt hvidløg og chili og det absolut bedste; vandkastanjer! Kan bruges i al mulig asiatisk madlavning og er nemt og lige til, idet man slipper for at skulle købe ingredienser hver for sig. Herefter tilsætter jeg krydderierne, rører rundt og lader suppen koge op lidt tid. Er man til nudler kan man jo også komme det i :) andre grøntsager gør sig også glimrende i suppen. 

Serveres varm - enjoy :)




lørdag den 8. december 2012

Æggewraps

Et alternativ til tortillawraps - æggewraps uden mel. 
Jeg blender æg med en lille smule havregryn og steger dem som tynde pandekager. De ender med at se således ud:



I disse valgte jeg at komme kylling, forskellige grøntsager og avocadocreme. Lækker nem madpakke eller aftensmad!





onsdag den 5. december 2012

Peanutbutter-marineret kylling

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er helt tosset med peanutbutter - også i madlavning. Her har jeg prøvet mig frem med en peanutbuttermarinade til kylling, og det lykkedes virkelig godt. En lille smule crispy udenpå og kyllingen er så mør inden i at den nærmest smelter på tungen. Jeg bruger urtekrams crunchy peanutbutter :) der er ikke andet end peanuts og en smule salt, og den smager fantastisk! Opskrift til et stort kyllingebryst:
Marinade:
Peanutbutter, 1 spsk
Limesaft fra en lime
En smule soya
Blandes sammen i en pose.
Et stort kyllingebryst skæres i passende stykker og svitses let på panden til stykkerne netop er blevet hvide over det hele. Ned i posen med marinaden og bland godt rundt. Hvis du har tid så lad kødet ligge der lidt, ellers kan det godt steges med det samme. Steges på panden til man vurderer det færdigt - prøv dig frem og prøv evt at skære et stykke kylling over for at se, om det er færdigt :)
Her har jeg serveret det med en rødkålssalat: rødkål, blandet salat, majs, agurk og peberfrugt skæres ud og blandes sammen. Her har jeg kommet olie-eddike dressing over :)
Bon appetit!


mandag den 3. december 2012

Grov burger med tunbøf

Idag efter træning havde jeg virkelig mest af alt lyst til noget brød og en form for sandwich. Derfor besluttede jeg mig for en grov burger. Jeg spiser sjældent brød, men når jeg skal have det, går jeg altid efter det grovest mulige. Til aftens burger (der altså er bedst med brød) har jeg valgt nogle grove sandwich rugbrøds boller fra koberg. Jeg går efter kostfiberindholdet (minimum 8%) og fuldkornsindhold. De her er 56 % fuldkorn og virkelig gode.




Jeg gad ikke hverken oksekød eller kylling idag, og derfor valgte jeg at lave tunbøffer, efter opskriften på tunfrikadeller. Jeg kom bare også lidt feta i, fordi jeg lige havde det i køleskabet. Når de steges mases de bare helt flade som bøffer i stedet for runde som frikadeller.

Jeg smurte den ene halvdel med sennep og en halv avocado, og den anden med grøn pesto. Derudover kom jeg rigelige mængder spinat i, samt agurk og peberfrugt. Enkelt men lækkert, og perfekt efter træning!